SHAMPOO BAR - HVAD ER DET? OG HVAD GØR DEN FOR MILJØET?

Da jeg for alvor startede med at finde alternative produkter til hverdagen, som kunne være bedre for miljøet, stødte jeg på dette produkt: En Shampoo Bar. Hvad var nu det? Og kunne shampoo være i fast form?

Måske kender du allerede konceptet med shampoo i fast form, men jeg vil alligevel fortælle lidt om den og mine erfaringer, og hvorfor den er god for miljøet.

Shampoo Bar 

Hvad er en Shampoo Bar?

Vi kender allerede det almindelige faste stykke sæbe til håndvask. Shampoo Baren er også et fast stykke sæbe, bare til håret. I stedet for at købe shampoo i flydende form, hældt på flaske,  får man her shampooen i fast form. Den er typisk håndlavet af lokale firmaer, som bruger naturlige økologiske produkter. De er typisk uden parabener, udtørende alkoholer og animalsk indhold, og de er ikke testet på dyr.

Isangs hårprodukter 

Hvorfor er shampoo bar godt for miljøet?

Udover at den typisk er lavet af lokale firmaer, som bruger naturlige og økologiske ingredienser, har shampoo baren også en anden og meget indlysende fordel: Man sparer plastikflasken! Shampoo baren er enten helt uden emballage, eller kun omviklet lidt genanvendeligt pap. Samtidig er shampoo baren meget koncentreret og drøj i brug. Den kan derfor holde længere end en traditionel flydende shampoo på flaske. Ofte er der også tilsat blødgørende ingredienser med balsameffekt. Så du slipper for at købe en balsam ved siden af. Derfor må du ikke lade dig afskrække af prisen, som, nogle måske synes, er lidt højere end en almindelig shampoo på flaske. En shampoo bar koster typisk mellem 75,- og 130,- kr. og kan holde mellem 40 til 60 hårvaske.

 

FAKTA
Isangs Hair & Body
Det er simple, effektive og økologiske produkter til fair priser. De bruger kun bæredygtig og genanvendelig emballage, og producerer alle deres produkter selv. Disse 4 standarder lever Isangs altid op til med alle deres produkter:

ØKOLOGISK · FAIR TRADE · VEGANSK · HÅNDLAVET I KØBENHAVN

Når de udvikler produkter, ser de på hele produktets livscyklus: fra de gårde, hvor ingredienserne dyrkes til de øjeblikke, du nyder dem og igennem til emballageaffaldet, når produkterne er færdige. Deres mål er at skabe fuldt bæredygtige produkter gennem hele deres livscyklus.
De udvikler ikke kun plejeprodukter til håret. Hos Den Grønne forhandles også Isangs ansigtscreme og -olie. Renseprodukter som skintonic og makeup fjerner. Og til kroppen kan du få cremedeodorant og kropscreme.
Se alle produkterne fra Isangs HER
Kilde: www.isangs.dk

Sådan bruger man en Shampoo Bar

Gør håret vådt som du plejer og fugt shampoo baren under vand mens du gnider den rundt i hænderne et kort øjeblik. Sluk nu for vandet og kør shampoo baren rundt i håret i cirkelbevægelser. Jeg starter altid for oven og kører rundt langs  hårgrænsen ned forbi ørene, ned til nakkehåret. Nu har jeg et langt kraftigt hår, så det kan godt tage længere tid for mig end for de fleste andre. Til sidst vasker jeg toppen af hovedet med shampoo baren inden jeg lægger den fra mig. Nu skal der masseres. Skum shampooen op og fordel det fyldige skum godt rundt. Det kan evt. hjælpe at tilsætte lidt ekstra vand, for at opnå en mere skummende effekt. Til sidst skylles håret grundigt. Husk også at skylde shampoo baren og læg den på en sæbeholder med riller, så den har mulighed for at tørre op inden den skal bruges igen.

shampoo bar shampoobar shampoobar på sæbeholder

Det var det! Faktisk synes jeg det er lige så let, som at bruge en almindelige flydende shampoo. Du skal blot have en sæberist til at lægge baren på og så en anelse mere tålmodighed, når shampooen skal fordeles i håret. Til gengæld fylder du ikke en masse kemi i håret, som typisk er tilsat mange shampoomærker, og du sparer miljøet for en masse plastikflasker.

 

Efterbehandling af håret

Shampoo baren fra Isangs har en balsameffekt, især den blødgørende variant, som jeg bruger med duft af ylang ylang. Men da jeg har et langt og kraftigt hår, vælger jeg også at bruge Isangs plejende Argan hårolie. Den bliver tilføjet efter jeg har tørret håret med håndklædet. Hårolien giver håret glans og reducerer krus. Den gør det derfor nemmere for mig at rede mit hår. Samtidig beskytter den mod varmen fra føntørren, fordi den gennemtrænger hårstrået med dens plejende egenskaber.

Argan hårolie Argan olie Argan hårolie

Jeg fordeler 4-5 dråber i håret, og sørger for at det kommer godt ud i længderne. Spidserne kramer jeg ekstra, da de har mest brug for olien. Så reder jeg mit hår igennem, og derefter glatter jeg det med børste og føntørre. Jeg bruger en god stor hårbørste af FSC-certificeret bambus med runde knopper for enden af tænderne. De giver hovedbunden en blid massage. Børstens tænder griber fint fat i håret, så jeg kan føntørre det glat. Til slut bukker jeg enderne ind med varmen fra min føntørre samtidig med, at jeg drejer børsten. 

Bambus hårbørste Føntørring af hår  Hårbørste af bambus med massageknopper

Mit hår elsker disse produkter!! Det bliver dejlig blødt og glansfuldt - noget mit hår virkelig har brug for. Det tager ikke ret meget længere tid at sæbe håret ind for mig, end ved almindelig shampoo, og jeg sparer balsamen. Håret får kun tilført rene naturprodukter, som er hentet og produceret med god samvittighed. Oveni sparer jeg miljøet for unødig plastikemballage - Det er jo ren win win 😃

Produkterne

De produkter jeg har brugt kan du læse mere om her (klik på billederne):

Isangs shampoo bar ylang ylang
Shampoo bar - blødgørende               Argan hårolie
Sæbeholder i bambus Vegansk hårbørste i FSC bambus
Sæbeholder i bambus                            Hårbørste i bambus

Hvor mange plastikflasker sparer vi?

Tænk al den emballage, som vi smider ud hvert år! Gad vide hvor meget det er? Jeg har regnet lidt på det. En gennemsnit familie på fire vil typisk bruge mellem 12 og 24 shampooflasker om året. (1 flaske holder typisk 2-4 måneder). Det bliver en frygtelig masse ekstra plastikemballage, som vi kunne sparre miljøet for. Jeg tør næsten ikke tage det op på landsplan. Men antager vi, at 5 milioner af os bruger 4 flasker om året, så er vi oppe på 
ca. 20 millioner plastikflasker årligt!!! Jeg håber, flere vil tage konceptet om shampoo baren til sig, så vi kan få bragt vores plastikforbrug ned.

I dette blogindlæg har jeg fokuseret på shampoo bar fra een leverandør, men jeg forhandler også nogle fantastiske shampoo bar fra Lundegaardens. Se dem HER. Eller læs mere om producenten på deres hjemmeside: Lundegaardens. Har du spørgsmål til brugen af shampoo bar eller hårplejeprodukterne, så skriv endelig til mig, og jeg vil prøve at hjælpe dig.

De grønneste hilsner💚🌿
Tina

 


Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort